Slip din angst

Cool Kids & Chilled kids forløb er for børn og unge, der oplever angst eller ængstelighed, og som derfor ikke trives i hverdagen.

Hvert 10. barn i Danmark lider af angst i en grad, så det indvirker på barnets liv og udvikling. Dermed er angst den mest almindelige lidelse blandt børn og unge. Der er dokumenteret god effekt af behandling med programmet “Cool Kids”.

Når man oplever angst eller ængstelighed, bliver man typisk bange for at gøre ting, som andre kan opleve som en selvfølge. For nogle børn og unge kan angsten medvirke, at de helt trækker sig eller undgår situationer, som de er bange for. Det kan fx. være at tale i timerne, sove hos en kammerat, at gå til fest eller prøve noget nyt.

Angst kan give fysiske symptomer som hjertebanken, trykken for brystet, rysten, svedeture og vejrtrækningsproblemer. Børn med angst oplever ofte, at det hæmmer dem i deres hverdag og forhindrer dem i at gøre det de gerne vil.

Cool kids forløb hjælper dit barn med at blive fri for angst.

Hvad er et Cool Kids/Chilled forløb?

Cool Kids er for børn i aldersgruppen: 7-12 år.

I et Cool Kids forløb deltager du sammen med dit barn. I bliver en del af en mindre gruppe, som typisk består af 6 børn og deres forældre. Forløbet strækker sig over 10 gange, hvor vi mødes to timer pr. gang. I gruppen arbejder vi med teknikker til at tæmme angsten, og I møder andre børn, der har det på samme måde. Som forældre vil du både få undervisning sammen med dit barn og hver for sig.

Mellem møderne får i øvelser og teknikker, som I skal træne derhjemme. Det er vigtigt at i både som forældre og barn er indstillet på, at hjemmearbejde spiller en vigtig rolle i processen.

Chilled Kids er for teenagere i aldersgruppen: 12-15 år. Samt unge i alderen 15-18 år.

Chilled programmet bygger på de samme behandlingsprincipper som Cool Kids programmet, men er målrettet teenagere og unge i alderen 12-18 år.

Under forløbet inddeles de unge i to aldersgrupper: Unge 12-15 år og 15-18 år.

For unge mellem 12-15 år slutter forløbet hver gang med information til forældrene som er velkomne til at komme med hver gang. For unge mellem 15-18 år deltager forældrene i en fælles introduktion og ved afslutning af forløbet.

Jeg starter løbende grupper op, der typisk afvikles i tidsrummet 15.00-17.00 i Silkeborg og Århus. Se mere under fanen Cool Kids Gruppeforløb.

Individuelle forløb Cool Kids/Chilled

Jeg tilbyder individuelle forløb, ligeledes over 10 gange samt en for-samtale. Overvejer du et individuelt forløb står jeg til rådighed. Kontakt mig på mail eller telefon med henblik på et individuelt forløb. Fordelen ved at følge programmet som et individuelt forløb er muligheden for en større tilpasning til jeres barn og de konkrete problemstillinger, I oplever i forhold til angsten.

Ved individuel behandlingsforløb skal minimum den ene forældre deltage. Barnet/teenageren arbejder med sit øvehæfte, forældrene arbejder med deres.

Ved individuelle forløb for unge dvs. 15-18 år deltager forældre oftest ca. 3 gange. Dette aftales dog individuelt afhængig af alder, ønsker, behov og jer familiesituation.

Forløbet afsluttes med en opfølgningssamtale cirka 1 mdr. efter afsluttet forløb for at sikre den bedst mulige effekt.

Sådan ser et individuelt Cool Kids forløb ud

  • Forsamtale og vurdering samt udfyldning af spørgeskemaer. Der afsættes 90 min.

  • 1 session: Tilbagemelding på spørgeskemaer og påbegyndelse af Cool Kids programmet.

  • 2-9 session: Cool Kids programmet Der afsættes 1 time pr. gang.

  • 10 session: Afslutning på Cool Kids forløbet og opfølgning. Der afsættes 1. time.

Cool Kids individuelle forløb og samtaler foregår på mit kontor i Silkeborg, eller ved Århus (Herskind). Online er også muligt.


Hvad kan Cool Kids?

Effekten af Cool Kids er veldokumenteret. Over 10 gange arbejder barnet/den unge og familierne bl.a. med:

  • At forstå angsten og redskaber til bedre at kunne håndtere angst

  • At lære at tænke mere realistisk

  • At se angsten i øjnene og udfordre den

  • At lære at håndtere hverdagen på trods af angsten

  • At træne sociale færdigheder og problemløsning

Priser:

Individuel forsamtale og vurdering (75 min): 1050 kr.

Pris for 10 sessioner : 8800 kr. (inklusiv arbejdshæfte). Hele forløbet betales forud.

Pris ialt individuelt forløb: 8800 kr. Plus forsamtale 1050 kr.

OBS: Flere private sundhedsforsikringer dækker cool kids forløb. Så det kan være værd at forhøre sin forsikring om.

Ring på +4525217933

Gruppeforløb: Cool Kids se priser og tilmelding under fanen: Cool Kids Gruppeforløb.

Er du interesseret i et Cool Kids forløb eller vil du vide mere, så kontakt mig gerne med henblik på en første samtale.